Debatemne: PCO forum - for kvinder med PCO :: Hvad med kærester?

Oprettet af Camilla WP d. 04-04-2009 05:30
#2

Hej

Jeg fjerner hår i ansigtet, under armene, på fingrene og på tæerne samt hvis der sidder enkelte iøjnefaldende eller stride hår andre steder på kroppen (f.eks. på brysterne). Jeg ville gerne fjerne hårene på mine arme og ben også, men det magter jeg ikke da jeg lider rigtig meget af træthed og muskelsvaghed.

Jeg har haft forskellige kærester. De har bare måttet acceptere mig sådan som jeg er, ligesom jeg har accepteret dem sådan som de nu engang ser ud. Vi har alle været tykke og ikke de perfekte mennesker på nogen måde.

Jeg har tit fået kommentarer om at jeg har meget kønsbehåring. Én ville barbere det af. Det fik han ikke lov til, jeg skal ikke have barberblade i nærheden af mit underliv, og slet ikke når han ville gøre det, men jeg gik med til at JEG kunne føre saksen og han kunne holde kammen. Man må jo gå på kompromis engang imellem.

Min nuværende kæreste har bare accepteret mig 100 % som jeg er og han har aldrig stillet nogle spørgsmål. Dog har han givet mig ret i at det ikke ville skade mig hvis jeg tabte nogle kilo, men det var mig selv der bragte emnet på bane.

MVH Camilla